Egetræ med tandpinesøm?

Tandpinesøm i Katmandu

T

Lidt af hvert:

 

Tandpinesøm?

 

 

Vores have er ret stor og meget skrånende, i den øverste del af haven, som ligger en del højere end huset, står der to gamle egetræer. I ca. 1,5 - 2 meters højde er der mange steder banket store søm ind i barken, nogle gange flere det samme sted. Vi har undret os over dette og vi har hørt følgende forklaring: "Ifølge folketroen, skulle man hvis man havde tandpine, tage et søm, berøre tanden med spidsen af sømmet og derefter banke sømmet ind i et egetræ, hvorefter tandpinen så helst skulle have flyttet sig fra tanden og over i træet".

 

Et tilsvarende eksempel fra Katmandu i Nepal viser, et stykke træ fyldt med tusindvis af søm. Træstykket er indviet til Vaisha Dev, guddommen for tandpine.

 

Måske er vores egetræer et tidligt eksempel på en skole-tandlæge, eller?

 

Spøger det i den gamle skole?

 

Da vi flyttede ind i skolen oplevede vi ind imellem nogle underlige ting. Vi har ofte hørt lyde som skridt fra en person, der går tværs igennem det 23,5 m lange hus, engang umiddelbart bag os, men der var intet at se.

På et tidspunkt havde vi gravet hele indgangen til skolestuen op. Her fandt vi gammelt træværk fra gården, som har ligget der før skolen blev bygget. Det underlige var, at mens der var gravet op, lugtede der på bestemte tidspunkter af dagen som om, at der var en der tilberedte gammeldags bondemad, som kål og lignende.

 

Her ude på landet siger folk ofte, at der er noget med gamle huse, men der er jo nok en naturlig forklaring på det? :-)