Uddrag af kaldsbrev - Peter Bækgaard  - Historiske noter - Den gamle landsbyskole i Vitten © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch

Uddrag af kaldsbrev - Peter Bækgaard

Uddrag af politiprotokol for 1811 Nr. 23 side 344 - Historiske noter - Den gamle landsbyskole i Vitten © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch

Uddrag af politiprotokol for 1811 Nr. 23 side 344

T

Historiske noter:

 

Fra gammel tid blev degnetjenesten i Vitten udøvet af Disciple fra Århus Skole. Lige efter svenskekrigene blev der dog ansat en degn i Vitten, han betjente alle 3 sogne: Vitten, Haldum og Hadsten.

 

1661: Herredsbog, Indberetning fra Pastor Blichfeld, Vithen:

 

Her udi Sognene så vidt nogen nu kan mindes haver ingen residerende Degn været der. Derfor ingen Degnetofte och Bolig, men Sognene have hidtil haft Degn fra Aarhuus Skole. Indtil noget før de Svenskers sidste Indfald have hæderlige och høilærde, nu salig med Gud, Doktor Jakob Matthissen, Super Intendens (biskop) på den tid over Aarhuus Stift, forordnet, at en Elev fra Skolen skulle betjene disse Sogne, skønt det ikke var uden væsentlingt hinder for dennes Skolegang, da disse Sogne ligger 2½ Miil fra Aarhuus, ooch at Han ikke kunne komme i Skole førend Mandagen Kl. 12, især var det vanskeligt om Vinteren og naar Vejen og Vejrliget var ond. Hvorfor Biskoppen forordnede at der skulle være en Substitut udi Sognene, som endnu er,og dertil givet den som var deres Degn assigneret aarlig Penge 9 SletteDaler. Saa och oppebaaren Degneretten, men mange Beboere ere forarmet og mange motvillige til at give det de plejer.

 

1685: Hed degnen Jens Nielsen

 

1690: Vithen Degnekald

 

Vithen Sogn: 2 Tdr. 2 Skp. Byg

Haldum:

4 Tdr. 4 Skp. Byg

Hadsten:

2 Tdr. 2 Skp. Byg

 

Deraf til Aarhuus Skole perpe.. , 5½ Td., hafver saa for min Store Umage med 2 besværlige Sogne at betjene opvarte uden halvfjerde Tid. Offret anbelangende, saa er det hel ringe, paa mange Offerdage bekommes ikke mere end halvtredje mark. Jule Rente faar jeg intet af Vithen og Hadsten Sogne, men af Haldum Sogn nyder Degnen af hver Gaard et Brød og 1 fjærding Gaas, men nu er Sognet forfaldent og noget forarmet, saa fragaar mig hermed den tredje Del. Paaske Rente nyder jeg intet, St.Hans Rente ikke heller. Degnebolig er ingen, men jeg maa leje mig Husvæsen for penge. Denne opskrevne om Vithen Degne Kald ringe Indkomst at være i Sandhed. Underskrevet optegnet og testeret. Jens Nielsen 1690.

 

1738: Hed degnen Knud Wærn

 

1740: Skolereformen

 

Efter skolereformen skulle der, overalt i landet, oprettes børneskoler. Ligesom i andre af grevskabets byer, indrettede Greven på Frijsenborg, skolevæsenet således, at der til degneboligerne blev bygget et par fag hus ekstra, som så skulle bruges til skolestue og samtidig pålagde han degnene at undervise børnene.

 

Grev Christian Friis indberetning til Biskoppen om skolevæsenet på grevskabet 1739-40:

 

Kun i Sandby og Thorsø er der bygget nye Skoler og funderet skolehold. Til Skoleholderen er der tillagt ham i årlig løn: 3 Tdr. Rug, 3 Tdr. Byg og 16 Rd (Rigsdaler) foruden fornødent Ildebrænde og græsning til en Ko og 6 Får. Enhver af de bemeldte Degne er til deres Skolehold forsynet med fri Bolig og hvor det har været fornødent ere ved de forhenværende Degneboliger behøvende Skolestuer tilbygget. Videre årligt, for fattige Børns information tillagt Degnen 6 Rd. Af Sognebørnene nyder han fornødent Ildebrænde. Chr. Friis.

 

I 1740 fungerede degnen så tillige som skoleholder for Vitten Sogn og Haldum by, og samtidig blev der oprettet skoleholderembede i Sandby, for Hadsten sogn og byerne Haar og Sandby.

Degnen hed da Thomas Strømberg (Født 1709, død 1788).

 

Herredsbog 1772:

 

Sandby Skole: Skoleholderens Løn aarlig 16 Rd, 3 Tdr. Rug, 3 Tdr. byg, 192 Lsp. Halm, 24 læs Tørv, Græsning til en Ko og 6 Får. Underskrevet: R.R.L. (Rasmus Rasmussen Loft).

 

Vithen Skole: Degneindtægt af alle 3 sogne og som skoleholder aarlig 6 Rd af Kassen og 6 Rd af beboerne. Underskrevet: Strømberg.

 

Niels Sprag efterfulgte Thomas Strømberg som degn og skoleholder.

 

Politiprotokol for 1811: Nr. 23 side 344

 

1811 d. 13 Febr. Politiet af birkedommer Stilling, Domhuset, efter klage af Stiftsprovs Secher Søften, om at en del beboere i Vithen afholdt deres børn fra at søge den funderede skole i Vithen og benyttede Soldat Mogens Søren i Vithen til skolehold. Årsagen var at degn og skoleholder Sprag undertiden i ustyrlig hidsighed mishandlede deres børn meget voldsomt, dels at børnene lærte kun lidt hos ham, og dels at han kun holdt skole en kort tid- Fra en måned før jul til ungefær marts måned. (De havde adskillige gange klaget over ham til præsten).

 

Forlig: De anklagede 8 mænd forpligter sig til i morgen at møde hos præsten Hr. Birch i Vithen og bede ham følge med til degn og skoleholder Sprag, da sidstnævnte vil indgå på ikke at mishandle deres børn, skal de straks blive sat i skole hos ham og søge skolen så længe de ej bliver mishandlet, Ligesom til gengæld indgår de på ikke at benytte Mogens Sørensen til undervisning af deres børn. Mogens Sørensen forpligter sig i lige måde til ikke at befatte sig med noget skolehold i Vitten.

 

Dette forlig ville Jørgen Pedersen ikke medunderskrive eller anerkende og sendte ikke sine børn i skole. Han indstævntes for retten og dømtes til:

 

1) Må lade sine børn søge undervisning i den offentlig funderede skole i Vithen under mulkt til skolemester Sprag af 8 skilling for hvert barn ugentligt.

 

2) Betale en mulkt til Vitten sogns fattigkasse af 2 Rd for ham vist selvrådighed og ringeagtelse mod loven og god orden.

 

I klagen kalder Provst Secher den af Mogens Sørensen oprettede skole en "Pogeskole"; han forlanger At M.S. forbydes at holde skolehold i Vithen eller noget andet sted i Sabro og Vester Lisbjerg herreder "så længe indtil han hos mig som herredsprovst eller velærværdighed Hr. pastor Birch i Vithen er blevet examineret og meddelt skriftlig bevis om duelighed i lærerembede." M.S. svarede: "Må jeg ikke læse med bøndernes børn vil de holde en anden dertil. Og hvad min duelighed angår, da have jeg læst i 4-5 vintre og i 2 vintre her hos degnen Sprag."

 

Chr. Christensen (født 1820, Vithen Mark), ser, i sine erindringer ikke tilbage på sin skoletid hos Niels Sprag, med glæde: "Den måde, hvorpå Balles lærebog blev banket ind i os, var hæmmende for åndsudviklingen. Morgentimen var helliget Balle, og det var ingen behagelig "stund", selv for den som kunne slippe over den med helt "skind". Ved konfirmationen var pinen forbi; de kundskaber, læreren havde fået "banket ind", sad langfra så fast, som man efter pryglenes mængde skulle formode!"

I embedsbogen har pastor Blicher i 1808 skildret skoleforholdene i Vithen således:

 

"Vithen skole befindes alt for liden til distriktets børn, og er dertil megen forfalden. Den er kun to fag stor med lergulv og en dør på gavlen. Henved 40 børn skulle søge den. Når et eller to fag føjes til disse, når d øren mellem degnens køkken og skolen mures efter og indgangen bliver på siden af huset, når endelig denne gamle hytte får ny leder? På to sider bliver kalket og udspækket, først da vil Vithen kunne tale om, at også den har en skole." Senere står der om skolen, at den er i den sædvanlige stand:" Liden, skiden og uanselig og i øvrigt under al værdighed til sin bestemmelse."

 

I 1814 blev der udstedt en ny skolelov, hvor den væsentligste ændring var indførelsen af undervisningspligt, hvilket hidtil ikke havde været tilfældet, men blot et tilbud. Efter denne lovs ikraftræden blev det besluttet, at der skulle bygges nye skoler 3 steder i kommunen, en i Vitten, en i Haldum og en i Hadsten.

 

Fra 1834 - ca. 1858 Hed Degnen Jørgen Christensen Smidt.

 

Iflg. Folketællingen fra 1834, boede der 6 personer i husstanden, Degnen, hans kone: Karen Christensdatter, deres 2 børn, en tjenestekarl, den tidligere lærer Niels Sprag, samt hans husholderske (tildelt almisselem).

 

Den næste lærer/degn hed Rasmus Sørensen, han var født i 1821 i Rud og gift med Maren Jensen, født 1838 i Lyngå.

 

1870: Der blev opført en ny skole i Vitten og Christian Tranekjær blev skolelærer.

 

Zeuthen (Søften) - Foldby Præstekaldsbog: 3. Novbr. 1871: Hidtilværende skolelærer i Kousted i Randers Amt, Chr. Tranekjær er beskikket til Skolelærer og Kirkesanger i Vithen.

 

Embedets løn var: 4 tdr. rug, 26 tdr. byg, 64 Spd. Hø, 6 favne brænde og ½ tønde byg i smaaredsel og julerente.

 

Skolepenge: 68 kr.
Offer: 128 kr.

Kirkesangerløn:

20 kr.

Kirkebylærer:

20 kr.
Andre indtægter: 14 kr.
I alt 250 kr.

 

1890: Andenlærer embedet blev oprettet. Andenlærer?

 

1911: Folketælling, matr. nr. 2a:

           Chr. Tranekjær, Lærer og Johan Gottlieb Larsen, lærer.

 

1914: Peter Bækgård ansat som enelærer indtil 1919

 

1919: Frk. Larsen blev ansat.

 

1931: Hans Peter Hansen afløste Bækgård som førstelærer.